onsdag den 30. juli 2008

Optaget på universitetet.

Så oprandt dagen, den store dag, ONSDAG!
Nærmere bestemt onsdag d. 30 Juli, dagen hvor alle håbefulde studenter får svar på deres ansøginger. Og jeg fik også mit svar. Det første jeg gjorde da jeg vågnede var at gå ind på www.sdu.dk/selvbetjening, og se om jeg var optaget. Det var jeg! Jeg kan nu officielt sige at jeg studerer på Syddansk Universitet. Omkring fem minutter efter tog jeg på arbejde, men da jeg kom hjem lå en kuvert fra universitetet med forskellige velkomstpapirer og studielivs ting.

Jeg skal blandt andet have lavet et studiekort. Det er vel nærmest et slags pas, som jeg skal have med til diverse eksamener og som kan bruges som nøgle til skolens faciliteter. Jeg tør godt sige med sikkerhed, at jeg næsten ikke kan vente. Jeg glæder mig SÅ meget til at skulle derhen for første gang, og til jeg skal møde alle de andre studerende. Jeg glæder mig til at købe bøger og til at komme til min første forelæsning. Og jeg glæder mig stil studenterfester og diverse arrangementer. Det bliver fantastisk på et helt nyt niveau. Sådan føler jeg det i hvert fald lige nu. Jeg kan kun håbe det bliver ved.

I øvrigt har jeg efterhånden fundet frem til den bærbare pc jeg vil købe, men jeg løfter ikke lige sløret for den endnu.

I dag var jeg også ude og købe mig det nye tv jeg har gået og drømt om. Det er vel en slags indflyttergave til mig selv. Ja, kig selv med på billedet her:
Specs:

- 32"
- 15000:1 kontrast
- 1000 sider text hukommelse
- 2 hdmi indgange
- pc input
- osv.


og ja, det ER "That 70's show" på skærmen ;)

mandag den 21. juli 2008

Det der med at tjene penge

Det hænger jo desværre sådan sammen, at når man skal flytte, så koster det også en masse penge. Udover det helt basale såsom husleje, så er der også en masse andre ting man er nød til at købe. Jeg havde selvfølgelig regnet med en del udgifter, men der var også ting jeg ikke havde tænkt på. F.eks. bøger. Jeg ved ikke hvad det kommer til at løbe op i endnu, men det kan ikke være småting. Og jeg var også nød til at bruge 1000 kr. på et nyt skrivebord forleden, så jeg havde noget at arbejde med. Som jeg også tidligere har nævnt, så skal jeg også have mig en ny bærbar pc, og det kommer også til at løbe op i 6000 kr. eller sådan noget. Da jeg heller ikke får SU mellem uddannelser, skal jeg jo ud og tjene det hele. Det er som sådan også ok. Jeg har jo fået arbejde på en fabrik i taulov, hvor min far også arbejder. Det er noget der hedder SCA Packaging A/S, som laver papkasser. Min timeløn derude er på omkring 132 kr. og hvis jeg arbejder over eller har aftenvagter får jeg naturligvis mere end det. Jeg mangler stadig at gennemføre 4 uger derude, og jeg regner med at det løber op i 28000 kr (ca.) sammenlagt. Det lyder måske af meget, men en god slat af det er jo allerede brugt, og jeg kan ikke bruger ret meget af det på fest og løjer, for jeg skal også kunne købe mad til mig selv senere hen, og så var der jo igen det med huslejen. Lidt godter skal det dog blive til, og jeg er næsten helt sikker på at jeg køber mig et nyt stort fladskærmstv med HDMI indgange og alt det her. Men så bliver det sikkert heller ikke til meget mere.

Det der gør det lettere ubehageligt er selve arbejdet, og jeg må sige at jeg har fået en del respekt for den ufaglærte arbejder. Det arbejde jeg har består hovedsageligt i at sortere og omstable pap på paller, hvilket er super ensformigt, hårdt og kedeligt. Men i det store hele er det noget ret kedeligt arbejde de alle sammen udfører. Jeg er efterhånden dødtræt af det efter blot lidt over 2 uger derude. Min far har været det i over 20 år! Hvordan han kan holde det ud ved jeg ikke, men de må have en vilje af stål de mennesker. Jeg ville aldrig klare det i et helt år. Det eneste man har at tænke på derude er lønnen, for der er ikke noget radio eller noget at lytte til, som kan få tankerne lidt væk, og man kan ikke snakke med de andre der arbejder der, for maskinerne larmer så meget, at det er til at blive døv af.
Men sådan er der jo så meget her i livet. Jeg ser frem til at det er ovre, og så skal jeg forhåbentligt snart i gang med at læse - Det er i det mindste interessant.

- John

tirsdag den 15. juli 2008

Introduktion

Enhver god blog fortjener en eller anden form for introduktion. Den her starter dog med lidt plagiat. Jeg havde længe gået og tænkt på, at når jeg nu skulle til at flytte ud og begynde at studere osv, så ville det nok være en god ide at få skrevet noget af det ned - indtryk, oplevelser, erfaringer og des lige. Så var det at jeg opdagede, at Niels som er en af mine gode venner, havde laver en blog om sig selv der hedder "Niels som studerende i Århus", og den ide snuppede jeg så. Emnet er nok omtrent det samme, men forskellene er alligevel markante. For det første er vi to vidt forskellige personer, omend vi minder om hinanden på nogen måder. For det andet er det to forskellige byer og to forskellige studier på to forskellige universiteter.

Hvem er jeg så? Mit navn er John, og jeg kommer fra Fredericia. Jeg har gået 9 år i folkeskole og valgte så at tage 3 år på htx, hvilket var det der ledte mig videre til mit fremtidige fag - biologi. At det lige blev biologien var egentlig lidt tilfældigt. Jeg har, som de fleste andre vil jeg tro, fiflet med en del ideer om hvad jeg gerne ville være. Engang var det politimand, så blev det dyrlæge og så blev det læge. Læge-ideen var det der fik mig til at vælge HTX på opfordring fra min daværende studievejleder. På htx havde vi 3 valg når det kom til studieretninger, den ene hed kommunikation/it eller sådan noget, den anden hed Science og den tredje hed Biotek. I grundforløbet prøvede vi lidt af det hele, og allerede der opdagede jeg, at det der med biologi var noget jeg havde relativt nemt ved at forstå, og jeg syntes enda det var ret spændende. Normalt når jeg har let ved et fag, så mister jeg helt interessen. Det er for eksempel tilfældet med dansk. Jeg havde det på A niv. og scorede alligevel 12-taller til eksamen, men jeg synes det er et kedeligt og useriøst fag, der ikke tilgodeser studieretningerne eller uddannelsesstedet. Det kunne jeg snildt forklare mere om, men jeg vil spare de dybere detaljer. Pointen var at biologi fangede mig på en anden måde, og at jeg valgte Biotek linjen. Derfor endte det med at jeg valgte at gå videre med biologi efter HTX. Nu skal jeg passe på jeg ikke taler over mig - jeg er ikke optaget endnu. Svaret får man først d. 30. Juli af en eller anden grund, men der er optagelsesgaranti, så der kan næsten ikke gå noget galt.

Siden eksamen var afsluttet på skolen og de sidste mængder ethansyre er ude af kroppen, har jeg gået og forberedt mig på at skulle flytte til Odense. Jeg har for eksempel købt en masse ting ind som jeg har brug for. Jeg har skaffet gryder, en stegepande, diverse husholdsningsting, bestik, tallerkener osv. I morgen skal jeg have mig en ny seng, og en af dagene køber jeg også en ny bærbar computer, som jeg nok uploader lidt info og billeder af før eller siden. For mit vedkommende gælder reglen "Ingen bærbar computer, ingen uddannelse". Det der med håndskrevne noter hører neanderthalerne til. Anyway, mange af mine gamle ting kan selvfølge genbruges, min sofa tager jeg med og mit gamle tv-bord og glasbord kommer nok også med. udover det har jeg diverse reoler, så det er i virkeligheden ikke det store jeg mangler. Jeg kommer nok til at hoste op med lidt ekstra penge når jeg skal have et nyt skrivebord, men sådan er livet jo.

Nu tænker læseren nok "Jamen har ud et sted at bo endnu?". Ja det har jeg da, kan jeg svare. Jeg har allerede fra 1. Juli lejet mig ind på et kollegie lige i nærheden af SDU (syddansk universitet). Det hedder Tornbjergkollegiet, og er et hyggeligt lille sted. Værelserne er spredt ud i hytter, og der er vidst 28 i alt hvis jeg ikke tager helt fejl - 4 i hver hytte. Jeg skal dele mit køkken med 4 mennesker og toilettet med en enkelt. selve værelset er nærmest todelt, så jeg har en slags stue og så har jeg en trappe op til en hems, der kommer til at fungere som soveværelse. Når jeg får indrettet det og får taget nogle billeder kommer de helt sikkert også op på bloggen.
Hvordan det kommer til at gå med mine nye "roommates" bliver lidt interessant tror jeg. Jeg har ikke rigtigt mødt dem endnu, for det første fordi jeg ikke bor der fast endnu, fordi jeg arbejder i Fredericia til midten af August, for det andet fordi de er på ferie det halve af dem (dvs. 2). Jeg mødte dog en enkelt af dem, og fik mig noget af en overraskelse. Han var kineser. Han hedder noget med yu eller you eller sådan noget, hvilket jeg synes er meget spøjst, for når jeg taler engelsk med ham (han kan kun engelsk og kinesisk), så hilser jeg ham med "hey yu". Go on, say it. funny right? Han viste mig lige lidt med tingene omkring stedet, men jeg har ikke fået talt så meget med ham endnu udover det. Nu skal det blive spændende at se om de andre er danskere eller hvad.

Men det var alt for denne gang. Jeg vil sørge for at opdatere snarest muligt og når der sker noget interessant.

-John