torsdag den 29. oktober 2009

læseplaner og artikler

Læseplaner er guds gave til... Ja, dem der nu har tænkt sig at læse pensum inden forelæsningerne, men det er åbenbart blevet skrottet i år. På første kvartal var de langsomme, denne gang tror jeg bare de har droppet det. Biochem kom op i går aftes engang, hvilket er fint nok, men resten mangler. Selv har jeg kun én dag tilbage af min ferie, og så står den på arbejde, så hvordan skal jeg nogensinde kunne forberede mig til den kommende uge? De må være de dovneste mennesker i verden de forelæsere, for det er jo ikke fordi boglisterne osv. ikke er blevet lavet. Jeg smuttede ned i boghandlen for at spørge om de dernede vidste hvilke bøger der var bestilt hjem til de enkelte fag, og det gjorde de sjovt nok. Altså har underviseren været inde og bestille bøger hjem. Hvor langt er der fra at gøre det, til at taste det ind i et word-dokument og smide det på blackboard?

Men så ligger der i det mindste et lille protip skjult der:

Protip #4
Hvis du mangler en læseplan, og derfor ikke har købt nogen bøger, så smut i boghandlen og spørg den glade mand med brillerne, han ved alt.


I øvrigt er den nye udgave af RUST lige kommet på gaden, hvor interviewet med mig er i. Det er egentlig udemærket synes jeg, men de har så valgt nogle uddrag her fra bloggen der er rimelig intetsigende, bedst som jeg havde siddet og sagt, at bloggen ikke skulle virke for dagbogsagtig. Lidt uheldigt. Men man er vel hykler.

torsdag den 22. oktober 2009

Hvad kan man som biolog?

Mange folk har på det seneste spurgt mig hvad en biolog arbejder som, og hvad jeg gerne vil lave. Jeg har lige fundet en fuld beskrivelse på www.ug.dk, som forklarer det hele, og så har jeg markeret det jeg gerne selv vil lave med fed skrift.

"Som biolog er dit område alt, der har med Jordens levende organismer at gøre.

Det kan være det usynlige, fx et molekyle i et protein, eller det kan være det store som regnskovenes betydning for jordens atmosfære. Mange biologer er ansat som forskere. Det foregår især på universiteterne, ved forskningsinstitutterne og i virksomheder i industrien.

I nogle tilfælde foregår forskningen ved at iagttage dyr og planter i deres naturlige omgivelser. I andre tilfælde kan den finde sted i laboratorier med avanceret apparatur. Den kan være ren grundforskning, men den kan også sigte mod praktisk anvendelse.

onsdag den 30. september 2009

Apropos

Jeg er åbenbart ikke den eneste der er vred på kantinens priser. Jeg blev interviewet til RUST her den anden dag, fordi jeg skriver denne blog, og i den anledning læste jeg den sidste udgave af bladet (oktober). Her har Morten Thrane skrevet en klumme om netop kantinen, som jeg i øvrigt synes rammer rimelig spot on, bare fra en mere cigaret-orienteret vinkel. Jeg kan kun anbefale at læse den. Nu må de sgu snart indse at deres priser ikke holder i den kantine!

Jeg kom i øvrigt først med en sviner Morten! ;)

 I øvrigt sagde jeg til interviewet, at jeg ikke synes en blog skal være dagbogsagtig opremsning, men ok, jeg falder vidst nogengange selv igennem på det punkt, selvom jeg prøver at holde mine indlæg historie-agtige og spændende når jeg kan. Dobbeltmoral er dobbelt så godt!

Later

torsdag den 24. september 2009

Foredrag

Vi havde møde i Bioteam for nogen dage siden, og der blev der talt en del om, at det ville være fedt hvis vi hver især begyndte at forberede nogle foredrag. De skal handle om biologi og grunden til at vi skal forberede dem er, at vi så kan komme ud og holde foredrag på gymnasier og derigennem skærpe interessen for biologi og gøre lidt reklamer for SDU. Der blev foreslået en del emner, og jeg tror selv, at jeg har slået mig fast på evolutionen. Det er trods alt det mest basale biologiske man kan vælge, og det er altid (synes jeg) interessant at fortælle om. Så når jeg ellers har noget tid til overs, så sidder jeg i denne periode og prøver at få læst op på evolution, så jeg kan bikse en præsentation sammen. Det kommer til at handle om grundlæggende evolution og mekanismerne bag, og så vil jeg bare gerne kunne overføre det til menneskets udvikling. Det vil altså sige, "hvordan er det moderne menneske opstået gennem evolution". Jeg tror nok at det skal blive spændende. 

Så var det jo alligevel ikke spild af penge, at jeg købte den bog om evolution sidste år!

Later

tirsdag den 1. september 2009

Kantinen

Det virker lidt som et mysterie når jeg tænker over det. Jeg forstår ikke hvordan Eurest kan få lov til at bestyre universitetets kantiner. Bevares, de laver da somme tider noget ok mad, og de har et fint nok udvalg. Priserne er dog fuldstændigt urimelige, når man tænker på hvem der skal handle der. Det ville være rart, hvis man som studerende kunne komme der hver dag, og samtidig vide at man havde råd til sin frokost. Sidste år var det ikke så slemt. Jeg kunne nøjes med kun at købe frokost, og så slippe 15-18 kroner når maden kom på vægten. Men i sidste uge følte jeg mig næsten økonomisk krænket, hvis man kan sige det sådan. Jeg puttede nogle nudler på en tallerken. Det mindede lidt om det man kunne få på en kina-restaurent der sælger china-boxes, men bare af en lidt ringere kvalitet. Til det tog jeg så en kold cola. Jeg forventede godt nok colaen ville trække lidt op, men så stor en portion nudler havde jeg heller ikke taget. Da jeg skulle betale bad de om 37 kroner! HVAD?! 37 KRONER?!? For de penge kunne jeg kræft edme være gået på McDonalds! Og hvad er det her? NUDLER! de burde koste en fucking femmer. SKAM JER!

Ja, så nu smører jeg madpakke hjemmefra igen....

mandag den 31. august 2009

Alt

Hannerupløbet og Studiestartskoncert

I weekenden hoppede jeg på toget til Fredericia for at deltage i Hannerupløbet. Det er sådan et lille løb der afholdes hvert år, med præmier og hvad dertil ellers hører. Der er to ruter, én på 4.5 og én på 9.6 (hvis jeg ikke husker forkert). Jeg besluttede mig for at løbe den korte rute igen, fordi jeg havde løbet den sidste år og havnet på en 13. plads. Mit mål var denne gang at havne på en solid top 10 placering. Da løbet skulle skydes igang var jeg som altid helt fyldt med adrenalin. I kender det sikkert - musklerne ryster lidt, det er svært at stå stillet etc. De første par kilometer gik ret godt, og jeg spurtede bare hele vejen som jeg havde planlagt, men jeg kunne godt mærke at jeg ikke følte mig fuldstændigt i topform. Det var som om det føltes lidt mærkeligt i maven. Jeg ignoredede det og gav den alt hvad jeg kunne. På den sidste kilometer overhalede jeg en 3-4 personer og indledte en opslidende spurt med en eller anden person, hvis jeg navn jeg ikke kender. Da jeg kom i mål og gik lidt rundt for at stoppe glidende, så at sige, så begyndte jeg at føle mig lidt svimmel, så jeg satte mig ned. Min mor kom med en cola, men jeg kunne ikke rigtigt drikke noget af den.

Pludselig blev jeg så nød til lige at lægge hovedet til siden og brække morgenmaden op på græsset. No wonder min mave føltes lidt underligt! Bagefter havde jeg det faktisk storartet, og havde ikke engang ømme ben, så jeg spiste en grillpølse og snakkede lidt med nogle af de folk jeg kender.

Da resultaterne så endelig kom op på tavlen, da viste det sig, at jeg var blevet nummer 11! VERDAMT! Kun én enkelt plads fra mit mål. I det mindste var min tid på 18 min. og 45 sek, så jeg har trods alt skåret lidt over 10 sekunder af pr. kilometer siden sidste år. Nu bliver jeg nød til også at lave noget interval-træning og så tager jeg dem fandme næste august!


Til slut vil jeg lige gøre lidt reklame. D. 3 september er der studiestartsfest hvor Veto kommer og spiller. Det er gratis og det er kl. 18:00 på tværgade 2 i Odense. Jeg regner med at være der, så det kan være vi ses.

For mere info se: www.albani.dk, der tilsyneladende ligger inde med al information.



later

John

torsdag den 27. august 2009

Protip #3

Når det er tid til at lave førsteårsprojekt, så husk, at det er selvmord at vælge et projekt hvor DHI er samarbejdspartner. Rent harakiri! Jeg kunne sagten give en lang forklaring på hvorfor det er en dårlig idé, men jeg tror faktisk at jeg har skrevet en masse om det tidligere på bloggen. Bare følg dette råd:

VÆLG ALDRIG ET PROJEKT DER HAR MED DHI AT GØRE!

Protip #2

Her er fif nummer 2. 

Hold igen med notaterne!

..Forstået på den måde, at når man sidder til en forelæsning er det åndsvagt at spilde sin tid med at skrive side på side til det. Det er der flere grunde til: 

1) Alt hvad der bliver sagt findes i dine bøger

2) Man risikerer at miste noget af det der bliver sagt, fordi man lige skal hviske ud eller ligende, og pludselig aner man ikke hvor manden er kommet til. 

3) Der bliver lagt færdiglavede noter ud på nettet efter hver forelæsning, næsten i hvert eneste kursus, inklusiv de brugte powerpoint-præsentationer.

Det bedste man kan gøre er at skrive ting ned man IKKE forstår og så stille spørgsmål efter forelæsningen eller til eksaminatorierne, eller slå det op når man kommer hjem. Efter hver forelæsning kan man så evt. skrive et resumé ned for sig selv, så de vigtigste pointer sidder ordenligt fast. På den måde får man koncentreret viden skrevet ned, som rent faktisk vil blive nyttige notater til eksamen. Derudover er det også meget bedre at regne de opgaver der bliver stillet hver gang, og at gemme dem. Dette gør sig især gældende i fag som matematik, hvor man bare skal have en slags "formelsamling" at gå frem efter.  

Kort sagt, så lad være med at snyd dig selv til at tro, at mange notater er guds gave til folket. Man risikerer bare at snuble over bunken. Hold det kort og præcist, så det er til at finde rundt i, når kurset er ved at være ovre. Ellers er det spildt arbejde. 

Protip #1

I tilfælde af at nye studerende skulle læse dette, vil jeg lige smide et par fif ud her. 

Hvis man som jeg har nemmest ved at lære igennem bøgerne, og ikke så meget igennem forelæsningerne, så gør som jeg og smut hen på universitet og læs tingene der. Man bliver ikke distraheret der, og desuden: 

Når man kommer ind ad hovedindgangen og går op ad trapperne, så skal man lige løfte blikket en lille smule, så man få øje på det rum der går på tværs over gangen.

Går man op ad den lille trappe, der er på bagsiden, og træder ind i dette rum, så vil man finde en lille læsesal. Her er der behagelige kontorstole, store skriveborde med læselamper og generelt helt stille. Det er det perfekte sted når man virkelig skal koncentrere sig. 

mandag den 24. august 2009

På den igen!

Så startede det ny år langt om længe. 

Min dag startede med, at jeg stod op kl. 6:30 og tog mig god tid til at gøre mig klar. Jeg pakkede for en gangs skyld en madpakke og en flaske vand. Så var det afsted mod uni. Solen var ved at stå op på en skyfri himmel, og dagen kunne sådan set ikke starte bedre.

Vi brugte de første 6 timer på en ekskurtion til et lille skovområde der ligger omkring en kilometer fra campus. Formålet var at få en lille introduktion til botanik-faget, så vi samlede blomsterplanter ind og beskrev dem og forsøgte at artsbestemme dem. Det er dog ikke verdens nemmeste opgave, når man f.eks. ikke har fået en introduktion til fagordene bag det inden. Men det var hyggeligt, og en dejlig måde at starte op på. Desuden var det bare rart at se de kendte ansigter igen.

Bagefter havde vi to forelæsninger i Enzymer og membraner, hvilket blev en interessant oplevelse. Underviseren er åbenbart spansk og taler ikke specielt godt engelsk, men han kombinerer det med en stor iver for at fortælle om sit emne, og han elsker tilsyneladende at haev en "discussion" om tingene, så selvom det er lidt svært at forstå ham hele tiden, så gør det egentlig ikke så meget. Desuden har vi haft om det han skulle fortælle om denne gang, så det var en blid opstart. Vi skal have yderligere 4 forelæsninger med ham i denne uge, men ellers kommer der ikke til at ske det store.

Så dukkede den her op på e-learn:

"Feltprojekter i Sydafrika
Jeg søger studerende, der kunne tænke sig, at deltage i et feltprojekt
omhandlende sygdomme hos vildt og husdyr i Sydafrika.
Projektet er blevet tilbudt til studerende på Københavns Universitet (biologi-
og dyrlæpgestuderende m.fl.), men der er stadig 4 ledige pladser på oktober
projektet: Wildlife disease management & animal health (12.-30. Oktober).

Projektet afholdes i og omkring Parsons naturreservat, der er en privatejet del
af Krügers Nationalpark, og tilbydes i 2 udgaver; Som Wildlife disease
management & animal
health alene, eller i kombination med et andet projekt, der er mere veterinær
fagligt. Alle må deltage i det veterinær faglige projekt, også selvom man ikke
er dyrlægestuderende.

Wildlife disease management projektet vil omfatte udtagning af prøver fra vildt
og fra vandhuller, med efterfølgende dyrkning og identifikation af bakterierne
i laboratoriet. Der vil således være en del laboratoriearbejde involveret, samt
daglige game drives, for at vurdere vildtets(især impala, kudu, vandbuk, giraf,
Zebra og elefanter) sundhedstilstand (huld) og for at opdage sygt og nyligt
afdødt vildt.

Det veterinær faglige projekt, vil desuden indeholde følgende emner:

- Håndtering og flytning af vildt (game capture).
- Inspektion af sundhedstilstand og udtagelse af blodprøver fra kvæg og
vandbøfler.
- Post mortem - undersøgelser af vildt og husdyr.
- Avls-projekter for vildt (vandbøffel og sabelantilope).
- Foredrag og rundvisning i Skukuza-veterinary lab. i Greater Krüger
Nationalpark

Desuden vil der være ekstra aktiviteter med rig mulighed for, at opleve
Sydafrikas fantastiske dyreliv og natur. Ekstra aktiviteterne omfatter bl.a.
bushwalks, game drives/night drives, safaritur i den kommercielle del af
Krügers Nationalpark, bådtur, udflugter til vandfald i Blyde River Canyon og
Mariepskop m.m.

Projektet er af ca. 3 ugers varighed, og I vil komme til at bo i hytter med
aircondition, bad og toilet midt ude i den Sydafrikanske bush.
Projektet Wildlife disease management alene koster; 15000 ZAR (sydafrikanske
rand)
mens Wildlife disease management + veterinær faglig projekt koster 18000 ZAR

Prisen omfatter deltagelse, kost og logi, alle ekstra aktiviteter, samt
transport mellem Johannesburg lufthavn og campen i Parsons naturreservat.
Flyrejsen er ikke inkluderet
."
 

Det er det fedeste jeg har hørt om i år, og jeg ville næsten sælge min nyre for at få råd til det. 15000 afrikapenge svarer dog ca. til 10000 kr, og så kommer den sikkert temmelig dyre billet oveni. Jeg skal hen på uni igen på onsdag, så vil jeg lige prøve at spørge en studievejleder om der kan findes legater til sådan noget, eller noget, for det kunne være en fantastisk oplevelse. Mere om det senere, hvis jeg finder ud af noget. 

I øvrigt er der studiestarts koncert med Veto, som er gratis, d. 3, hvis jeg ikke husker forkert. Ses vi?

//

John. 

søndag den 9. august 2009

Artisan herbalist

Min liste over dumme ting, som jeg har foretaget mig på det seneste, bliver kun længere. Da jeg kom hjem fra arbejde i går, badede jeg hurtigt og cyklede så til banegården, hvor jeg hoppede på toget til Fredericia. Her var der grillfest hos min bedste vens bror, og der var mange mennesker jeg kendte. Det var sådan set rigtigt sjovt og hyggeligt, men så skulle jeg jo hjem igen. Planen var, at jeg skulle møde i Bilka dagen efter til en travl dag, så jeg tænkte at jeg nok måtte tage toget allerede kl. 24. Det gjorde jeg så. Men da jeg var, hvad jeg vil tro var ca. halvejs mod Odense, da faldt jeg i søvn. Jeg vågnede igen et stykke tid efter, uden helt at vide præcis hvor længe det var. Det der vækkede mig var trykket i ørene, da toget kørte igennem storebæltstunnellen. Min første reaktion var *FACEPALM!*, men jeg rejste mig og gik hen til det nærmeste personale og sagde tingene som det var. Damen ringede så til et andet tog der skulle stoppe i Korsør, og aftalte med dem, at jeg kunne køre med tilbage til Odense gratis. Min plan om at gå tidligt i seng var selvsagt ødelagt, men i det mindste fik jeg sovet i toget (tidligt i seng er i øvrigt meget relativt for mig). 

Så stop mig dog. 

//
John

mandag den 3. august 2009

Ventetid

Jeg er ved at være træt af ferie må jeg indrømme. Nu hvor jeg har været på Roskilde Festival, og efter jeg har besøgt de gamle et stykke tid, og generelt bare fået slappet godt af, så er jeg egentlig ved at kede mig lidt. Heldigvis starter vi i uge 35. Så ventetiden er ikke så lang nu. Jeg har fået gjort grundigt rent i mit hjem, så nu er her rart at bo igen. Og så går tiden ellers med at arbejde lidt i Bilka og med at se nogen venner.

Jeg var inde på e-learn for at se om de nye kursers hjemmesider er kommer op, men det er kun zoologi og botanik der er kommet på listen indtil videre. Botanik-delen er den eneste der har uploadet litteraturliste og en form for læseplan. Så vidt jeg kan se kommer det kursus alene til at koste 1000 kroner i bøger. Min pengepung græder! Men hey, der er planlagt en lille udflugt på den første dag i uge 35, så jeg kan da trøste mig selv ved tanken om en skovtur (indsæt dåselatter).

Jeg tillod mig også lige at smugkigge på deltagerlisten. Der er en del folk på jeg ikke lige kan genkende i dag, så det bliver spændende at se om nogen af dem er ny biologer der slutter sig til os efter scienceårets død.

Til slut vil jeg bare lige sige, at jeg beklager der ikke er flere billeder på min blog på det seneste, men jeg er doven i ferien, og har intet særligt at tage billeder af. Det skulle da lige være min skinnende rene lejlighed.


Med sommerhilsner

John

torsdag den 16. juli 2009

forbryderen fanget

Ham der var inde i vores sted fandt jeg siddende i hækken tæt ved kollegiet i går. Han havde en helvedes masse ting rundt om sig. Jeg ringede til politiet der kom og forhørte ham og talte med mig. Nogen af de andre fra kollegiet dukkede også op. Junkien havde stjålet ting fra flere af husene og havde både nogen telefoner, min elkedel fra køkkenet, mine jakker fra knagerækken - og mange andre sager. Jeg fik mine ting tilbage og jeg tror han blev anholdt for tyveri. Derefter viste jeg politiet hvor han var brudt ind nede ved os. Så langt så godt. Jeg hader den klamme idiot.

Det var først da jeg vågnede dagen efter jeg først havde set ham, at jeg indså hvor mange ting der manglede fra køkkenet og det var egentlig derefter jeg begyndte at lede efter ham. Desværre havde han nået at ødelægge min ene dyre jakke, så ærmet var flået og den anden skal helt sikkert til rens, for han brugte den som tæppe. Forsikringen gav kun 300 kroner for min ødelagte jakke, hvilket jeg ikke får meget nyt overtøj for.

Det mærkelige var at junkien bare havde nakket alt muligt random. han havde sygesikringsbeviser, breve fra diverse, poser, mad, en basketball, you name it...

Man kan da kun håbe han aldrig kommer igen, og forhåbentligt dør snart. Det mener jeg.

tirsdag den 14. juli 2009

omg

Bedst som jeg sidder og hører musik og sådan noget, så vælger jeg tilfældigvis at tage mit headset af og klø mig i håret. Så hører jeg en vandhane der løber og tænker "jeg troede da jeg var alene", og går så ud i køkkenet. Så sidder der en plørefuld mand. Jeg siger "Hvem er du?" og han mumler noget som ikke forstår og så stikker han af. Jeg fattede ikke hvordan han var kommet ind, for jeg havde låst dørene. Det viser sig så at Steffen der bor inde ved siden af har ladet sit vindue stå åben, den klovn, og det har den fulde mand set og er så kravlet ind. Jeg aner ikke hvor længe han har rumsteret rundt derinde eller om han har taget noget. Han havde ikke noget på sig, hvad jeg lige kunne se. Men han er så gået ud i køkkenet ved at låse Steffens dør op indefra, og har derfra fundet vasken og tændt vandet. Hvorfor ved jeg ikke, det løb bare. Og så har han vel været ude af hoveddøren på et eller andet tidspunkt undervejs og tilbage igen, for den dør havde han også fået låst op. Jeg gik hen og slukkede vandet, hvorefter jeg lukkede og låste døren. Jeg gik så ind på Steffens værelse og lukkede vinduet - hvilket jeg fortryder nu. Vinduet var nemlig HELT klemt op, og jeg må rode med de her metal-tingester der holder rammen på plads, hvilket jeg fumler lidt forkert med, og det glider fra mig, hvilket resulterer i at tre af mine finger hamres fast af vinduet. Det gjorde så ondt, at jeg pga. manglende lys i starten troede at vinduet bare havde taget dem helt af. Da jeg kom ud i lyset fik jeg bekræftet at jeg heldigvis havde tre mere eller mindre intakte fingre. Næste skridt: var de brækkede? Nej, jeg kunne bevæge dem, om end at de smertede forfærdeligt. Jeg endte så med at hoppe rundt og sprælle for at tænke på noget andet end smerten. Jeg forsøgte at hælde koldt vand på, men hvis man ikke lige har forbrændinger, så hjælper det åbenbart ikke meget. Faktisk tror jeg det blev værre. Nu efter godt 20 minutter kan jeg skrive på keyboardet, og vil lige dele ærindringen mens jeg stadig har den frisk på hukommelsen. Min langefinger gør ikke nas mere, men pegefinger går ret ondt og er tyk og grim. Min tommel har det dog værst. Den smerter stadig en del og neglen er blålig ved roden. Jeg tror jeg vil tage på skadestuen i morgen og lige høre hvad de siger til det. Bare for en sikkerheds skyld. Sidst jeg havde en blå negl brændte de hul i den for at fjerne blod, og det var en forfærdelig oplevelse, men jeg tror ikke det her er helt så slemt.


Jeg burde nok ringe til politiet i morgen.


Godnat

//

En meget forvirret John.

Late night

Jeg ved ikke hvad det er med ferier, men jeg bliver totalt rastløs. Jeg har gennemført 2 af mine spil i dag, fordi jeg bare skulle bruge hovedet på et eller andet, og jeg har enda også været på arbejde. Da jeg var hjemme ved de gamle et par dage var jeg pænt doven, men nu hvor jeg er kommet hjem til mig selv igen kan jeg knap nok ikke få mig selv i seng her om natten. I går sov jeg kl. ca. 05:20 eller sådan noget, og jeg har set solen stå op 2 døgn i streg.

I morgen vil jeg bruge tiden på at få ryddet op, hvis jeg ikke lige tager et smut forbi humlebo. Desuden skal der også ryddes op her, så det skal jeg have gjort. Det ligner mildest talt en svinesti efterhånden. Det skyldes mest at der gik en måned hvor jeg lod alting stå fordi der var en del eksamensarbejde, og så tog jeg på roskilde, og dernæst hjem til de gamle. Alt mit køkkengrej skal vaskes op, mit skrivebord skal ryddes for dåser og noter og alverdens skrammel og sager. Jeg nævner i flæng cd'er, dvd'er, kuverter og bankpapirer, nøgler, batterier, et kamera, ca. 15 dåser af forskellig art, en deodorant, 3 tallerkener, nøgler og en hobbykniv. Ja det er utroligt hvor mange ting man kan stable på ét skrivebord, hvis man gør sig lidt umage. Til højre for mig står 4 tommer kasser fra morgenmadsprodukter og en halvanden liters flaske. På min (udklappede) sofa ligger én basguitar, en bunke tøj, en skoletaske, en tilfældig plastikpose, en sovepose, en pose slik, en avis, en Calculus 6th edition med tilhørende noter og papirer. Fpr enden af sofaen står en fan og vasketøjskurven med hvad jeg gætter på må være rent tøj. På trappens gelænder hænger 3 håndklæder og der står en taske foran med et eller andet i. Mit tvbord er dækker med noter og papirer og bøger og tegninger. Og lidt crusli af ukendt dato. På trappen ligger lidt undertøj og nogle sokker. På gulvet oppe på første sal ligger en sovepose, der ligger sengetøj på mit køleskab deroppe. På gulvet er der desuden også en bunke af forskellig tøj. En jakke. Nogle handsker. Jeg kunne blive ved.

Jeg tror faktisk ikke jeg kunne rode mere om jeg så gjorde mig umage. Desuden skal jeg have tørret støv af. Det trænger. Jesus Christ, det kommer til at tage lang tid det her.

tirsdag den 7. juli 2009

Ølspil

Jeg faldt tilfældigvis over det mest episke ølspil i universets historie mens jeg var på roskilde, og jeg bliver nød til lige at dele det med jer.

Jeg har lavet en lille sketch over reglerne:

Det virker måske lidt mystisk, men for at gøre det nemmere at forstå, så har undertegnede rapporter optaget løjerne på bånd og uploaded det herunder til jeres ære.




Det var i øvrigt fyren med en tiger på ryggen der styrede løjerne.





Roskilde var awesome. Jeg har ligefrem fået solbrun hud, hvilket jeg sjældent (meget sjældent) opnår. Nu er jeg totalt opladet og klar igen. Jeg regner med at besøge mine forældre et par dage, og så tror jeg at jeg vil tage ud og sejle med min morfar. Hvad der skal ske derefter, ja, det finder jeg vel ud af hen ad vejen.


Med sommerhilsner


John Rasmussen


(Btw, hvis jeg nogensinde skulle få en Ph.D. grad, vil jeg skifte navn til John Freeman. Jeg kan pt ikke se noget mere fantastisk end at blive hilst på som Dr. Freeman.)

tirsdag den 30. juni 2009

Ferie

Så er alle eksamenerne overstået. Jeg var oppe i Biomat I i dag, som er en B/IB eksamen, og jeg var oppe i det sidste kemi i lørdags. Kemi bliver der givet karakterer i. Jeg har fået 7 i alle fag hele året, så hvis jeg får 7 i kemi, så mit snit lige omkring 7. Der er dog én undtagelse, som er BB501, hvor jeg dumpede den første del (biokemi-delen), men valgte at skippe re-eksamen, og så lave et 7-tal i anden del. Det giver samlet set en karater på 0+7/2=3.5.

Mit gennemsnit for det første år må så være:

(7+7+7+7+7+3,5)/6 = 6,41 (efter den ny skala naturligvis) - altså givet at jeg også får 7 i kemi anden del, så det kan svinge både op eller ned.
Derudover er den en masse B/IB ting, som jeg har bestået alt sammen, men det kan jeg jo ikke tælle med i gennemsnittet, da det B/IB ikke rigtigt er med på skalaen.

Det synes jeg egentlig er ganske pænt.


Så nu er der ferie. Jeg er lige så glad for mit studie, som jeg var umiddelbart efter jeg startede, og jeg glæder mig til at starte på 2. år. Jeg er blevet ansat på universitetet, jeg har været på skiferie med en del nye venner, og har fået en masse gode studiekammerater, og så har jeg fået en hel masse nye erfaringer. Nu skal jeg bare slappe af et par uger, og så går det løs igen hen mod efteråret.


First stop: Roskilde Festivallen!

onsdag den 13. maj 2009

Failboat

Vores førsteårsprojekt går som tidligere nævnt ud på, at vi skal ud og samle muslinger, som vi så bagefter vil analysere på.

Vi skulle egentlig have samlet muslinger allerede for 2½ uge siden, men der aflyste DHI, eller hvad de nu kalder sig, indsamlingen første gang. Vi udsatte så til en uge efter. Men nok engang udsatte de indsamlingen. Fint nok, vi tager det ugen efter. Nu var vi nået til i mandags (11-05-2009). På det her tidspunkt sagde vi til os selv, at hvis de udsatte igen, måtte vi aflyse og bruge de data vi havde modtaget fra en fyr der hedder Flemming. Det gjorde de så, men kun til i dag, onsdag, så vi tænkte at det nok skulle gå alligevel. Vi fik så at vide, at de kun kunne have 2 mand med, så jeg gjorde bilen klar og tog Sissel fra min gruppe med.

The car from Hell.

Vi mødtes kl. 7 om morgenen og fik fat i Vogn 8, som vi skulle køre i. Dernæst satte vi kursen mod Rødbyhavn, som altså ligger ca. 200 km væk på sydsjælland. Vi var dernede kl. lidt over 10, hvilket egentlig var et par minutter for sent, men vi er jo ikke herre over vejarbejdet. Da vi kommer derned finder vi ud af, at dem som sejler båden ikke havde fået besked om at vi skulle med, fordi ham som skulle stå for det var kommet på hospitalet. Vi fik dog fat i dem, og de sagde at de ville komme tilbage til havnen og hente os med. Det tog dog ca. 2 timer før de var der. Måske mere, jeg stoppede med at kigge på uret. Da de endelig kom i havnen var det første de sagde: "Vi kommer ikke ud og sejle med jer i dag, vores motor er lige gået i stykker uden for havnen."

All aboard the Failboat!

De havde taget en enkelt prøve til os på vej tilbage, men vi skulle have prøver fra flere stationer, så vi havde noget at sammenligne med, og de havde ikke målt salinitet eller noget. Altså en total failure. De kunne ikke have båden klar i dag, og de kunne sikkert heller ikke før om et par dage. Det bedste de kunne gøre var at samle nogle muslinger til os, som vi kunne hente i en anden by på fredag, men nu er vi så langt over vores tidsgrænse at vi bare må droppe lortet. Vores projekt bliver altså baseret på data der er samlet i efteråret i stedet for, i øvrigt af nogle helt andre personer.
Vi vendte snuden hjemad, og var tilbage på universitetet kl. ca. 17, stort set tomhændede, og nu bliver vores projekt næppe særligt godt. Jeg håber godt nok at SDU dropper samarbejdet med det institut dernede næste år, for det kan man ikke byde de studerende.

Nu må jeg jo bare få det bedste ud af de forærede data.

onsdag den 15. april 2009

Så er der nyt igen

Først og fremmest skal den manglende tilstedeværelse beklages. Sidst jeg skrev, ja der var jeg vidst nok på vej til Frankrig for at snowboarde. Efter den tur tænkte jeg, at jeg lige kunne vente lidt med at update igen, og så kom jeg ganske enkelt helt fra det. Tiden gik med studier og eksamener, så det virkede ikke interessant at skrive om, men nu synes jeg altså der har akkumuleret sig lidt interessante news.

Jeg kunne måske starte med at sige, at det var voldsomt fedt at snowboarde i Frankrig. Vores deltagere blev spredt lidt rundt i Val Thorens hotellerne, men vi besøgte hinanden lidt efter behov, og så mødtes man ellers på barerne. Ganske kort vil jeg blot sige, at der ikke findes ret meget, som føles mere befriende end at glide ned af pisterne på boardet i solskin. Når vi blev trætte, så satte vi os et sted på bjergene og spiste den mad vi havde medbragt og nød udsigten. Gode venner i gode omgivelser. Jeg skal helt sikkert med igen næste år, hvis pengene bliver til det.
Billeder fra turen kan i øvrigt findes på facebook, både på min profil, men også på nogen af de andre deltageres.

www.facebook.com


Så skete det, at der for nogle uger siden kom nogen fra det såkaldte Bioteam forbi, som skulle bruge nye rekrutter. Bioteam er kort sagt studerende der brænder for at formidle biologi, som de også selv beskriver det. Det vil sige, at de tager ud på gymnasier og holder foredrag, og også laver forskellige andre arrangementer. Jeg tænkte at det var en god måde at lave noget lidt andet med mit fag, så jeg sluttede mig straks til dem. Der er flere gode ting ved det. For det første giver det lidt løn, hvilket man som studerende aldrig takker nej til. For det andet har jeg ladet mig fortælle, at det vidst nok kan udløse en officiel udtalelse fra selv universitetet, som man kan bruge på sit CV senere hen. Hvordan det helt præcist fungerer aner jeg faktisk ikke, men mange arbejdsgivere ser jo nok gerne, at man har en form for erfaring med et eller andet. Så på den måde er det jo nok ikke nogen helt dårlig ide. Til sidst kan man sige, at det er lidt sjovt at være en del af det, og at jeg får sat mig ind i nogen lidt andre biologisk orienterede ting end der måske står i pensum.

Bioteams officielle hjemmeside kan findes her

Det første arrangement jeg skal være med til at afholde er Forskningens Døgn, som foregår på flakhaven d. 24-25 april. Jeg skal stå for den første af dagene, altså fredag d. 24. Af de ting vi tager med der, kan blandt andet nævnes forskellige interessante dyr og nogle hands-on aktiviteter, og så bliver der også dissekeret nogle dyr - in the name of science ofcourse. Det er jo blot vores lille biologi-stand som har disse ting med, men der bliver også rigtigt mange andre stande derhenne i det døgn, så kom frisk og få en god oplevelse :)

Den officielle hjemmeside for Forskningens Døgn kan findes her

Jeg har også lige taget mig den frihed, at snuppe et screenshot fra hjemmesiden om mit arrangement:



Så er det også langt om længe lykkedes mig at finde et studiejob. Ikke noget særligt, men alligevel et job - vareudlevering i Bilka Odense.
Det er nu et meget rart job, det eneste jeg skal gøre, er at tage imod bestillingspapirer og så ellers give folk deres vare. Det giver en fin løn og medarbejderne er rare, så der er ikke noget at klage over. Jeg skal så arbejde hver tirsdag og 2 lørdage hver måned, så arbejdsbelastningen passer mig egentlig ganske fint. På en måde er det meget smart, for så slider jeg på hjernen med studierne, og sparer på den når jeg er på arbejde. It balances out.


Men hvad så med studierne her og nu?
Jo, lige nu har jeg et fag der hedder statistik for biologer, som vel bedst kan beskrives som "hvordan man opsamler og tolker data". Det er ekstremt vigtigt at kunne det, og jeg synes godt om faget, så selvom det lyder kedeligt, så er det faktisk rart. Udover det, så er arbejdet med NAT501 - projektet - begyndt. Vi ligger ud med at et holdmedlem dropper ud af studiet, så det kører bare på skinner fra starten. Jeg har ikke rigtigt nogen ide om hvordan projektet vil tage sig ud, udover at vi laver en rapport, en såkaldt poster og dernæst smutter til eksamen, men jeg kan da lige vise min projektbeskrivelse:

Abstract
Bestande af blåmuslinger udgør den primære fødekilde for dykænder om vinteren og år-til-år variation i bestandsstørrelser og muslingernes kondition har umiddelbart effekter på overlevelse og efterfølgende ynglesuccess for fx ederfugle. Reduceret næringstilførsel og deraf følgende la-vere planktonproduktion har ”ramt” muslingebestandene i de åbne farvande, men der er stadig en række bestandsregulerende forhold som ikke kendes i detaljer. I Fehmarn Bælt er muslingebe-standen langs Lollands sydkyst vigtig for vinterrastende ederfugle og der gennemføres feltundersøgelser til beskrivelse af udbredelse og kondition på stor skala. Formålet med dette projekt er at supplere dette arbejde med detaljerede undersøgelser som kan belyse be-standsvariationer på en mindre skala. Der planlægges en feltundersøgelse af udbredelse og fordeling af blåmuslinger langs få dybdegradienter, og samtidig foretages en undersøgelse af miljøfaktorer, som salinitet, temperatur og føde-grundlag som funktion af vanddybden på lokaliteten. Feltmålinger understøttes evt. af efterføl-gende laboratorieeksperimenter.


Spændende ikke? Jeg glæder mig i hvert fald.


Og det var så alt for denne gang. Jeg vil prøve at update lidt oftere igen, så hold øje med siden :)

//

John

onsdag den 21. januar 2009

En lille eksamens-anekdote


I dag skulle jeg til eksamen i biologi fra molekyle til økosystem 2. del, altså BB501. Jeg stod op i god tid og puttede penalhuset med mine skriveredskaber i min rygsæk, spiste noget hurtig morgenmad og puttede 200 kr. i lommen, så jeg kunne smutte forbi bilka og handle bagefter. Alt synes at gå meget smooth, og jeg tog afsted kl. ca. 09:15. Eksamen var kl. 10:00, så dørene lukker kl. 09:45. Jeg var gik ind i eksamenslokalet kl. ca. 09:35 og placerede mine ting de steder hvor de nu skulle være og afleverede min mobiltelefon. Når man afleverer sin mobiltelefon skal man dog lige udfylde en lille blanket, hvor man skriver sit studienummer og datoen. Det gjorde jeg så, og jeg kunne mit studienummer i hovedet, men tænkte at jeg hellere lige måtte jævnføre det med mit studiekort, hvorpå nummeret også er printet. Her, kl. 09:40, kommer jeg i tanke om at jeg har glemt min pung derhjemme, fordi jeg bare havde puttet penge i lommen, og i min pung er mit studiekort. Kortet skal medbringes for at man kan deltage i eksamen! Jeg siger til tilsynførende, eller hvad man nu vil kalde dem, at jeg har glemt mit kort, men at jeg har et indskrivelsesbevis i tasken, og spørger om det ikke er godt nok. Det er det ikke. De siger, at så skal jeg få lavet et nyt studiekort, men de ved ikke hvor det gøres. LORT, tænker jeg. Klokken er nu 09:41, dvs. jeg har 4 min, og jeg vælger at løbe ned i receptionen (rød pil på kortet) og spørge hvor jeg kan få det lavet. Da jeg kommer derned snakker receptionisten i telefon, men jeg afbryder hende uhøfligt og siger at jeg skal vide hvor jeg kan få et studiekort fordi jeg skal til eksamen NU! Hun siger at jeg skal ned i studenterbutikken (blå pil på kortet), hvor de kan printe et til mig. Nu har jeg 2,30 min. tilbage og jeg løber alt hvad jeg kan ned til studentershoppen og forklarer dem noget forpustet min situation. Hun spørger om mit cpr-nummer og jeg får det stammet frem, og hun printer et kort til mig på stedet (i dejlig plast og det hele, ikke noget papir-pjat). Jeg har nu 30 sekunder tilbage. Jeg løber så alt hvad jeg kan tilbage til U52 hvor jeg skal være (grøn pil på kortet). Få sekunder inden eksamen skal begynde får jeg vist mit kort og sat mig ned. Jeg var helt vildt stresset og rystede af adrenalin da jeg satte mig. Jeg har vel sprintet knap et par kilometer på de 4 min. jeg havde til at nå det, og jeg kom til at spekulere på, at hvis jeg nu var fed og i dårlig form, så havde jeg nok ikke nået at deltage i eksamen i dag. Men det lykkedes altså alligevel, og jeg fik lavet en god eksamen hvis jeg selv skal sige det. Nu kan jeg så blot vente på resultatet. Men dette var kvartalets sidste eksamen og vi fejrede det på mit hold med en masse pizza og øl i kantinen. Nu skal jeg bare slappe af i et par dage, og så tager jeg på skiferie i Frankrig, hvor jeg skal snowboarde!

- John



U52 hvor eksamen fandt sted for mit vedkommende.

lørdag den 10. januar 2009

Eksamener og fødselsdag

Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet en fornuftig update her på bloggen, og nu har jeg lige et par minutter fri til at gøre det.

Siden jeg tog hjem til mine forældre, som jeg jo skrev tidligere, så har det jo både været jul og nytår. Jeg fejrede julen med min onkel og hans familie, ja og så min egen familie naturligvis. Det var ganske hyggeligt, og mere eller mindre traditionelt. Jeg så lidt tv i løbet af dagen, så kom gæsterne og man hyggede med dem og fik noget god mad, så var det tid til dans og gaver osv. og så tog gæsterne hjem igen. Det eneste der ikke var som alle andre år var sådan set, at jeg ikke var i kirke. Jeg plejer at tage i kirke hvert år, ikke fordi jeg tror på Gud, men mere fordi jeg synes det er lidt hyggeligt at der kommer så mange, og så fordi det bare er sådan noget jeg er begyndt at forbinde med julen gennem årene. I år var der dog ikke rigtigt nogen der gad, heller ikke jeg. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men måske er det bare ved at være så grundigt cementeret i mig at Gud ikke findes, at jeg simpelthen synes det er blevet spild af tid. Ja, så jeg løb altså en tur i stedet og fik mig lidt frisk luft - vejret var jo godt og ikke-julet igen i år ;)
Jeg fik også nogen ret gode gaver synes jeg. Blandt andet var der et par ski-sokker, en ny rygsæk og en electric shaver i mit loot-roll.

Så gik der jo nogen dage mellem jul og nytår og jeg gik og spekulerede på om jeg burde læse til eksamen eller spare mig selv lidt og bare lade op i ferien. Det rigtige at gøre ville jo være at læse op, men jeg fandt mig en mellemvej og læste lidt på noget af det jeg synes jeg manglede lidt forståelse for i biologibogen, og tog den ellers roligt i de dage. Og så blev det nytårsaften. Jeg har på min facebookprofil lavet en rimelig account for den aften, så det vil jeg ikke forklare i dybden her på siden. Jeg kan blot sige at det var en rigtig sjov aften. Hvis nogen skulle være interesseret kan de jo kigge på facebook.

Jeg tog hjem om fredagen efter nytår, altså hjem til mig selv i Odense, og nu var det så tid til at blive seriøs igen. Jeg har indtil videre hovedsageligt læst op på kemi. Jeg skal både op i kemi og matematik om et par dage, lige efter hinanden. Det er en ufatteligt dårlig måde at sætte eksamenerne op på, og Syddansk Universitet burde skamme sig fra nu og resten af året for at have gjort det sådan. Det håber jeg de ved. Men hvor kom jeg fra... Jo, jeg har ikke læst helt så meget på matematikken som i kemien, men det skyldes også at bogen er lidt "sort" for mig. Jeg forstår ikke rigtigt den måde den forklarer tingene på, og mine studier i den retning har derfor mere været at se mine beregnede hjemmeopgaver igennem og kigget lidt mere på tidligere eksamensopgaver, og så forsøgt at finde hoved og hale i hvordan man løser dem. Så håber jeg bare eksamensopgaverne minder lidt om dem jeg har lavet indtil videre. Et eller andet sted føler jeg mig overhovedet ikke sikker nok i matematik, men det har jeg trods alt heller aldrig rigtigt gjort. I hvert fald ikke siden 5. klasse eller der omkring. Jeg håber naturligvis jeg består, men jeg tror desværre ikke en reeksamen er urealistisk. Det må jeg jo tage til den tid. Til gengæld føler jeg mere sikker i kemi, og da et simpelt 2-tal er nok til at jeg består det hele der, så er presset på det punkt ikke på samme niveau. Når de to eksamener så er overstået på onsdag, så går jeg straks videre til at læse biologi, som jeg minimum skal have et 4-tal i. Som jeg tidligere har skrevet på bloggen, så dumpede jeg og 60% af de andre elever den sidste eksamen, og det er sådan set det der ligger til grunde for det minimum jeg nu skal bruge. Jeg føler mig egentlig rimelig ok med stoffet i dette pensum, men det der gør mig nervøs er, at jeg også følte mig helt sikker i det sidste pensum og endnu ikke ved hvorfor jeg dumpede på den måde. En ting er dog sikkert - der skal læses grundigt på det inden, og det har jeg tænkt mig.

Al denne eksamenslæsning har gjort mig til lidt af en zombie. Jeg har ikke rigtigt lavet så meget andet siden nytår, end at sidde her på mit værelse til langt ud på natten og studere, kun afbrudt af spise og toiletpauser og et occasional ærinde i byen. Nårh ja, og så bliver jeg nemt distraheret af internettet, men intet nyt i det. Sidste gang jeg var uden for en dør, hvor det ikke var for at handle eller noget eksamensrelateret var d. 5 hvor jeg var nede for at donere blod på universitetshospitalet. Jeg gider ikke rigtigt gøre noget ud af mig selv når jeg intet skal, så mit tøj er nogenlunde det samme som for 5 dage siden. Jeg går i seng kl 4. hver dag, og jeg står først op når solen næsten er ved at gå ned, så jeg kommer ikke ud i dagslyset. Jeg kan jo kun håbe jeg ikke når at få en eller anden vitamin-deficit i mellemtiden. Mit værelse ligner lort, for jeg kan ikke tage mig sammen til at gøre rent. Jeg har heller ikke løbetrænet i mindst en uge. Men jeg har det egentlig godt nok, og føler jeg får nået en del med læsningen, så resten må altså lige vente.

Så snart jeg når d. 21 hvor den sidste eksamen finder sted for denne gang, så rydder jeg op, vasker tøj og gør rent, og så pakker jeg og gør klar til den skitur jeg skal på i den sidste uge af januar. Jeg skal godt nok snowboarde, ikke stå på ski. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. En hel uge hvor det bare er sne, snowboard og sikkert en god del druk. Men jeg tror jeg vil sige "mere om det senere", for jeg kan ikke rigtigt fokusere på det nu.

Nårh ja, og ud over det har jeg lagt planer om at tage til USA til august, så det vil jeg gå i gang med at spare sammen til i februar og frem. Igen, mere om det en anden gang.


Med trætte hilsner

- John


EDIT: Nårh ja, så kalder jeg updaten for "Eksamener og fødselsdag", hvorefter jeg glemmer at skrive, at det i øvrigt er i dag at jeg har fødselsdag! Jeg bliver 20 år. Der bliver ikke tid til at fejre det før tidligst i februar, men sådan er det jo. Synes bare lige jeg ville nævne det, også selvom jeg aldrig rigtigt har gjort noget ud af min fødselsdag.