onsdag den 15. april 2009

Så er der nyt igen

Først og fremmest skal den manglende tilstedeværelse beklages. Sidst jeg skrev, ja der var jeg vidst nok på vej til Frankrig for at snowboarde. Efter den tur tænkte jeg, at jeg lige kunne vente lidt med at update igen, og så kom jeg ganske enkelt helt fra det. Tiden gik med studier og eksamener, så det virkede ikke interessant at skrive om, men nu synes jeg altså der har akkumuleret sig lidt interessante news.

Jeg kunne måske starte med at sige, at det var voldsomt fedt at snowboarde i Frankrig. Vores deltagere blev spredt lidt rundt i Val Thorens hotellerne, men vi besøgte hinanden lidt efter behov, og så mødtes man ellers på barerne. Ganske kort vil jeg blot sige, at der ikke findes ret meget, som føles mere befriende end at glide ned af pisterne på boardet i solskin. Når vi blev trætte, så satte vi os et sted på bjergene og spiste den mad vi havde medbragt og nød udsigten. Gode venner i gode omgivelser. Jeg skal helt sikkert med igen næste år, hvis pengene bliver til det.
Billeder fra turen kan i øvrigt findes på facebook, både på min profil, men også på nogen af de andre deltageres.

www.facebook.com


Så skete det, at der for nogle uger siden kom nogen fra det såkaldte Bioteam forbi, som skulle bruge nye rekrutter. Bioteam er kort sagt studerende der brænder for at formidle biologi, som de også selv beskriver det. Det vil sige, at de tager ud på gymnasier og holder foredrag, og også laver forskellige andre arrangementer. Jeg tænkte at det var en god måde at lave noget lidt andet med mit fag, så jeg sluttede mig straks til dem. Der er flere gode ting ved det. For det første giver det lidt løn, hvilket man som studerende aldrig takker nej til. For det andet har jeg ladet mig fortælle, at det vidst nok kan udløse en officiel udtalelse fra selv universitetet, som man kan bruge på sit CV senere hen. Hvordan det helt præcist fungerer aner jeg faktisk ikke, men mange arbejdsgivere ser jo nok gerne, at man har en form for erfaring med et eller andet. Så på den måde er det jo nok ikke nogen helt dårlig ide. Til sidst kan man sige, at det er lidt sjovt at være en del af det, og at jeg får sat mig ind i nogen lidt andre biologisk orienterede ting end der måske står i pensum.

Bioteams officielle hjemmeside kan findes her

Det første arrangement jeg skal være med til at afholde er Forskningens Døgn, som foregår på flakhaven d. 24-25 april. Jeg skal stå for den første af dagene, altså fredag d. 24. Af de ting vi tager med der, kan blandt andet nævnes forskellige interessante dyr og nogle hands-on aktiviteter, og så bliver der også dissekeret nogle dyr - in the name of science ofcourse. Det er jo blot vores lille biologi-stand som har disse ting med, men der bliver også rigtigt mange andre stande derhenne i det døgn, så kom frisk og få en god oplevelse :)

Den officielle hjemmeside for Forskningens Døgn kan findes her

Jeg har også lige taget mig den frihed, at snuppe et screenshot fra hjemmesiden om mit arrangement:



Så er det også langt om længe lykkedes mig at finde et studiejob. Ikke noget særligt, men alligevel et job - vareudlevering i Bilka Odense.
Det er nu et meget rart job, det eneste jeg skal gøre, er at tage imod bestillingspapirer og så ellers give folk deres vare. Det giver en fin løn og medarbejderne er rare, så der er ikke noget at klage over. Jeg skal så arbejde hver tirsdag og 2 lørdage hver måned, så arbejdsbelastningen passer mig egentlig ganske fint. På en måde er det meget smart, for så slider jeg på hjernen med studierne, og sparer på den når jeg er på arbejde. It balances out.


Men hvad så med studierne her og nu?
Jo, lige nu har jeg et fag der hedder statistik for biologer, som vel bedst kan beskrives som "hvordan man opsamler og tolker data". Det er ekstremt vigtigt at kunne det, og jeg synes godt om faget, så selvom det lyder kedeligt, så er det faktisk rart. Udover det, så er arbejdet med NAT501 - projektet - begyndt. Vi ligger ud med at et holdmedlem dropper ud af studiet, så det kører bare på skinner fra starten. Jeg har ikke rigtigt nogen ide om hvordan projektet vil tage sig ud, udover at vi laver en rapport, en såkaldt poster og dernæst smutter til eksamen, men jeg kan da lige vise min projektbeskrivelse:

Abstract
Bestande af blåmuslinger udgør den primære fødekilde for dykænder om vinteren og år-til-år variation i bestandsstørrelser og muslingernes kondition har umiddelbart effekter på overlevelse og efterfølgende ynglesuccess for fx ederfugle. Reduceret næringstilførsel og deraf følgende la-vere planktonproduktion har ”ramt” muslingebestandene i de åbne farvande, men der er stadig en række bestandsregulerende forhold som ikke kendes i detaljer. I Fehmarn Bælt er muslingebe-standen langs Lollands sydkyst vigtig for vinterrastende ederfugle og der gennemføres feltundersøgelser til beskrivelse af udbredelse og kondition på stor skala. Formålet med dette projekt er at supplere dette arbejde med detaljerede undersøgelser som kan belyse be-standsvariationer på en mindre skala. Der planlægges en feltundersøgelse af udbredelse og fordeling af blåmuslinger langs få dybdegradienter, og samtidig foretages en undersøgelse af miljøfaktorer, som salinitet, temperatur og føde-grundlag som funktion af vanddybden på lokaliteten. Feltmålinger understøttes evt. af efterføl-gende laboratorieeksperimenter.


Spændende ikke? Jeg glæder mig i hvert fald.


Og det var så alt for denne gang. Jeg vil prøve at update lidt oftere igen, så hold øje med siden :)

//

John