torsdag den 28. august 2008

Tid

Indtil videre har det meste af det jeg har skrevet jo været lutter lagkage og glade dage, men der er jo også en bagside af det hele, hvis man da kan kalde det sådan. Studierne er jo det vigtige, det er det jeg er her for, og der er godt nok meget at læse nu hvor det hele er kommet rigtigt i gang. Det skal man ikke kimse af - det er ikke for sarte sjæle. De sidste 2 dage har jeg læst uafbrudt (stort set) når jeg da ikke lige har været til forelæsninger eller brugt tid på basale ting som at sove, spise og udskillelse.
Men sådan er det altså også. Det er hårdt arbejde. I morgen tager jeg mig dog en god fredagsøl med de andre. Vi har planlagt et pubcrawl, hvor vi skal lidt omkring i odense. Så kan jeg slappe lidt af der, og så er det direkte tilbage til studierne. Jeg ville gerne skrive mere i dag, men det har jeg ikke tid til :)

- John.


Edit: Jeg vil gerne tilføje at jeg da egentlig synes det går godt med studierne til trods for at det er hårdt. Jeg har lige lavet 2 tests fra lærerne, som gør at de kan se hvor de skal tage ekstra fat, og jeg tror de bliver glade når de ser, at jeg kun sammenlagt har 2 forkerte svar, dvs. noget i retning af 37 ud af 39 rigtige svar.

tirsdag den 26. august 2008

at gå i byen og at have forelæsninger,

Der var, som jeg måske har nævnt, hele tre introdage. Dag nummer to var nok den sjoveste, hvis jeg sådan skal se tilbage på det. Det første af dagen gik med en slags "crimesolving", hvor man lavede nogen mere eller mindre science-agtige opgaver, og så skulle finde ud af hvem der havde myrdet dekanen. En meget sjov ide i virkeligheden, så fik jeg talt lidt mere med mit hold, og vi fik set et af laboratorierne. Det rigtigt sjove var dog først om aftenen. Efter foromtalte mord, tog Jonas og jeg hjem til mig og klædte om osv, for om aftenen skulle vi i byen. Vi mødtes (i hvert fald en del af os) på den smagløse (en eller anden bar) og fik en øl. Så skulle vi videre til restaurenten Bones. Det er den her restaurent som minder om Jensens Bøfhus, bare mere amerikansk præget. Her var hele holdet samlet, og det var skide hyggeligt. Efter en god gang spareribs (ja eller hvad man nu havde bestilt) skulle vi på LA Bar. Jeg fik næsten et chok da jeg kom derned og fik et stempel på armen. I gamle dage var det jo fordi jeg ikke måtte købe alkohol, og jeg nåede lige et tænke "what the hell??" inden han forklarede mig, at det bare var fordi man normalt skal være 20 år for at komme ind, og jeg er kun 19. pyh.

Her fik den ellers ikke for lidt af diverse drinks og gratis øl, og jeg kan faktisk ikke huske sindsygt meget af hvad der skete, udover at jeg hældte indenbords.

To dage efter, altså om mandagen, var sidste introdag. Her blev vi vist hen på vores fakultet (mener jeg da det hedder). Det Biologiske Fakultet ligger nærmest længst til sydvest og længst væk fra hovedindgangen. Her fik vi en forklaring af hvad vi kunne vælge af speciale osv., hvis vi altså når så langt. Vi blev også vist rundt til seminarrummet og hvad der nu ellers fandtes på fakultetet. Jeg tror egentlig jeg har fri adgang til de områder med mit nøglekort, hvilket jeg synes er ret fedt, for man føler sig næsten lidt vigtig, når man bare kan vade ind i den slags off-limits steder sådan uden videre.

Vi havde også den første forelæsning den dag, hvilket må siges at være en meget federe måde at få undervisning på end i gymnasiet eller folkeskolen. Ingen dumme spørgsmål til at ødelægge flowet, og masser af teori på en gang. Jeg synesd et er rart.


Jeg ville gerne have taget nogle billeder af det hele, men det glemte jeg altså. Så i må nøjes med et billede af det kunst man finder inde på gangen, ca 50 meter inde af hovedindgangen.


fredag den 22. august 2008

Første dag.

Jeg må indrømme at i skrivende stund, der sidder der stadig en del alkohol i mine årer, som ikke er fordøjet endnu. Der har jo trods alt været billig øl her på den første dag. NEMLIG! det er det der er gået for sig i dag. Den første "skole"dag. Jeg stod op klokken 10 og begyndte dagen med at være utroligt rastløs og glædede mig helt vildt til at komme hen på universitetet. Det første jeg gjorde var at gå i bad og få klædt mig på og spist noget morgenmad, så jeg kunne få tiden til at gå. jeg tog afsted lidt efter 12.30.
Klokken 13.15 eller ca. der omkring kom ham studielederfyren som skulle holde foredrag ind i auditoriet (vi var samlet i auditorie U45). Så fik vi lidt praktisk at vide og en velkomst. Dernæst tog de såkaldte netværkspiloter over. De visste nogle videoer, som var sådan nogen sjove karikaturer af den stereotype biolog, statistiker, fysiker osv. Jeg tog mig selv i at le et par gange :)

så blev vi ført ud igen, altså da det hele var ovre (i øvrigt vil jeg indskyde at vi fik udleveret et gratis illustreret videnskab og national geografic magasin som en slags velkomstgave), og blev vist ind til et rum fyldt med pc'er. Der viste en fyr os hvordan log-in virkede til e-learn og sdu's hjemmeside osv. Jeg havde allerede været logget på, så jeg vidste godt hvordan det foregik.

Efter dette blev vi så igen vist over i et nyt rum et sted på campus. Her fik vi lidt at vide om de næste introdage, fik lidt at drikke og noget kage, og så var der en obligatorisk "navneleg", så vi kunne lære hinanden på holdet lidt bedre at kende... Og her blev jeg narret! Der var nogle netværkspiloter "undercover", som skulle spille mærkelige eller whatever, og jeg opdagede aldrig at ham jeg sad ved siden af var en af disse. Jeg fik dog snakket med ham bagefter, og egentlig var det et ok sjovt sketch, jeg troede bare det var en lidt mystisk elev :)

Så blev det tid til årets første fest med holdet (jeg er i øvrigt på hold S8). Der var konkurrence om at pynte sit bord bedst. Det kunne være stilfuldt, flot eller at holde et tema. Som de biologer vi var, valgte vi at bedække vores bord med planter fra de nærliggende skove og enge. Det blev noget værre bondebord, og vi vandt nu heller ikke, men det var enormt underholdende. Alle de andre hold havde prøvet andre tiltag. Nogle prøvede at lave figurer i sølvpapir, nogle puttede diverse affald på bordet osv. Jeg kan sgu ikke lige huske hvem der vandt, men det var også ligegyldigt. Vi morede os, og jeg har lært folk lidt bedre at kende. De er alle sammen meget flinke, og de virker som nogle intelligente og venlige personer, så jeg får det helt sikkert rigtigt sjovt sammen med dem. Ja, og efter konkurrencen blev vi godt fulde i baren, og der var musik og dans.

Alt i alt var det en særdeles sjov og spændende første dag på universitetet, og jeg glæder mig til i morgen.


Her ses et billede af vores bod. Se eksempelvis grenene der hænger fra loftet. bio-detaljer :)

søndag den 17. august 2008

Del 2 - mit værelse

Her kommer så fortsættelsen på gårsdagens rundvisning. jeg har lige taget et par hurtige billeder af værelset. De er ikke super gode, for jeg syntes ikke jeg kunne finde en god vinkel at tage billederne fra, men det burde være fint nok.


Dette billede er taget fra hemsen. Vi står så at sige lige over døren ind til værelset. Jeg har nærmest delt værelset op i to ender, hvor den ene er tv siden, hvor jeg også har min playstation. Det er et komfortabelt afslapningsområde. Der kommer også et glas-sofabord som man med fordel kan bruge hvis man vil indtage frokosten foran fjernsynet. Jeg er jo lige flyttet ind, så antennekablet til tv'et ligger stadig og roder lidt og playstationudstyret ligger og flyder på gulvet. I det nederste hjørne til højre står 2 reoler. Man kan måske lige skimte lidt af den ene. I den anden ende står mit nye skrivebord med min cimputer osv. Der er også trappen op til hemsen.


Her står jeg så ved siden af sofaen og kigger op på det sted det andet billede er taget fra. Her kan vi se min seng og mit originale Johansen maleri. Mit klædeskab er der også, det er det der ser ud som om det lyser. På dette billede kan man også lige skimte min ene reol.

Til sidst kommer lige et billede fra toppen af trappen, hvor vi ser mit soveareal.
Det var det. Det er så her jeg skal bo de næste par år (regner jeg da med). Jeg er selv ganske godt tilfreds. Jeg var ude og cykle i går for at lære området at kende, og der er ikke mere end 5-10 minutter på cyklen hen til en enorm bilka forretning, hvor jeg kan handle ind. Universitetet er heller ikke mere end 10 minutter væk. Desuden er der kun ca. 5 km ind til byen, og spillestedet "Kansas City" er også lige rundt om hjørnet. Alt i alt ganske behageligt.

lørdag den 16. august 2008

Hello MTV, welcome to my crib

Så blev det lørdag d. 16 august, og jeg har afsluttet arbejdet på SCA. Det betyder at jeg nu er flyttet over i Odense, og som jeg tidligere sagde, så vil jeg lave en lille rundvisning af mit hjem. Dejligt illustreret med billeder fra min altid trofaste mobiltelefon. Det bliver dog delt op i to dele, for det nåede at blive mørkt inden jeg fik pakket ud, og så kunne jeg ikke tage nogle gode billeder af selve værelset. Del 1 indeholder derfor billeder af udendørsarealet og køkkenet.

Velkommen til. Her er skiltet. hvis du en dag er ude og køre, og du ser dette skilt, så kom ind og få en kop kaffe.

Når man passerer skiltet, så kommer man ind på parkeringspladsen, og har kan man få sig et godt overblik over hele kollegiet. Jeg bor i hytten bagerst, dvs den der er nummer 3 fra venstre. Folk med falkeblik vil bemærke, at der står et cykelstativ ude foran, hvor man kan stille sin.. cykel.

Her er vi rykket lidt tættere på for at få et nærbillede af mit hjem. Dette er hoveddøren. Der bor en gut der hedder Oliver Tupper bag det vindue der til venstre, men han har vidst ikke været hjemme i meget lang tid. Hans dør er fyldt med post der er klemt fast i karmen af dem som har tømt postkassen. Jeg forestiller mig han sidder fast et sted i udlandet uden penge. Som man kan se er der også vinduer over den der udstue/entré-ting vi har. Bag disse ligger der en hems (stavefejl?), altså en i hver lejlighed naturligvis. Det er et ret behageligt plus at have sådan en, for så føles det lidt som at have 2 værelser, selvom man i virkeligheden kun har 1. Vi går videre..

Her står vi så direkte inde af første dør. Entréen her er der ikke gjort det store ud af fra de andre beboeres side af. Fryseren der tilhører Kenneth (mener jeg han hedder, har kun set ham 1 gang endnu). Der er tørresnore derude, men vinplanten i hjørnet har kapret en god halvdel af den. Ved lejlighed vil jeg fatte saksen og få skåret planten til, men har ikke haft tid endnu. Hvis vi skal gå endnu mere i detaljer, så er der en rande med jord til højre i gulvet, hvor man kan plante lidt hyggeplanter. Lige nu står der noget purløg. Vi drejer til venstre.

Nu står vi inde i køkkenet, som jeg sagde så er det lige inden for den dør der går ud i entréen. Køkkenet fungerer som en slags hub mellem værelserne, så hvis vi havde kunne dreje hovedet lige her, så ville vi se en dør ind til henholdsvis Oliver og Kenneths værelser. Til højre for vores position står der et køleskab og et køkkenbord. Skråt frem til venstre fra os er der også et køleskab. Vi har således 2. Lågen på det ene falder af hvis man åbner den for meget. Jeg prøvede at klage over det, men der er ikke rettet på det. Jeg er egentlig også ligeglad så længe det virker som det skal. Hvis man går ligeud er der en lille gang bag døråbningen, og til højre bor Yu (eller hvordan det staves). Han er en kineser og snakker ikke dansk. Jeg kommunikerer dog lidt med ham på engelsk. Han er umiddelbart flink nok. i endevæggen er der to døre som fører ud til hver sit toilet, og i den venstre side af gangen er min dør, som vi skal se på som det næste..

Her er vi gået lige igennem døråbningen og kigger til venstre mod min dør. Der er ikke det store at tale om her, det er jo bare en lille gang. Døren til venstre her gemmer et lille utility room, hvor der står en kost og en støvsuger og sådan noget. Toilettet er som sagt på højre hånd her. Det gider jeg ikke tage billeder af. det er bare kedeligt og standard-agtigt.


Til slut viser jeg lige min dørmåtte frem. Velkommen til mit hjem :)
Resten kommer engang i morgen eller sådan noget.

onsdag den 13. august 2008

Flere papirer og den ny computer!

Så kom der flere godter fra SDU. Denne gang var der både gøgl og nyttige ting. Jeg fik en masse forskellige "tilbud" med alt lige fra forsikring og fagforening til gavekort på drinks på et sted der hedder "luux" eller sådan noget. Udover det, så fik jeg en såkaldt "rushåndbog 2008", som vidst nok er skrevet af dem der også skriver studiebladet "RUST". RUST har sit navn efter selve universitetet, som mest af alt ligner en rusten bunker, dvs beklædt med rustent jern hele vejen rundt, undtagen ved hovedindgangen. Håndbogen inderholder en del godt, blandt andet forskellige guides og sjove artikler, men også en velkomst fra rektor på SDU odense og borgmesteren. Til sidst fik jeg også en 2 gb usb-nøgle (!) fra dem som indeholdt en slags virtuel guide til campus. Meget nyttigt og rimelig nice gave. Det hele gør kort og godt at man føler sig mere velkommen.

I dag har jeg også været inde på deres boghandel og bestille bøger til afhentning i næste uge. Jeg bestilte de to obligatoriske bøger, som jeg skal bruge fra dag 1, nemlig Biology og Chemistry. Ja, navnene er ikke ligefrem opfindsomme, men jeg tror det er nogle rigtigt gode bøger. Biology er en såkaldt custom udgave, som jeg antager en som alle bør have, og der må så findes en udvidet udgave. Chemistry købte jeg i en økonomipakke, (eller en booster/rumble pack om man vil), og jeg tror der er lidt ekstra guf i. Det ved jeg dog ikke med sikkerhed. Til sammen bliver prisen 1300 kr. for de to bøger alene, hvilket jeg ikke er overrasket over, men stadig synes er lidt vildt. Det er fucking papir. Men nå ja, det må jo være prisen for at anskaffe sig viden på højt niveau.

I dag kan jeg så også løfte sløret for hvilken bærbar pc, som jeg har valgt at bestille. Jeg synes selv jeg har fundet (eller det vil sige, min kammerat og netværkspilot Jonas har fundet) et tilbud der både giver en fiks lille pc med et flot design, et godt indhold og til en god pris. Her kommer de nærmere specifikationer:


CPU Intel Core 2 Duo 2,0 GHz (T7250)
Ram 2048 MB
Harddisk 5400RPM, 200 GB
Drev DVD-brænder
Skærm 13,3" TFT (1280*800) TruBrite
Grafikkort Intel GMA X3100
Netværk 56K + 10/100 lan + Wireless (a,b,g) + Bluetooth
Porte 1 x FireWire 400 / 3 x USB 2.0 / 1 x VGA / 1 x cardbus / webcam / kortlæser
Software Windows Vista Home Premium + Works 8.5
Vægt 1,9 kg
Garanti 2 år
Varenummer PSU30E-09601NN5
Pris inkl. moms Kr. 5.795,-

Jeg valgte så at smide en taske med til den så i alt med fragt bliver det:

Total: Kr. 6.140,-

Nu glæder jeg mig bare til at få den ind af døren, så jeg kan få pillet lidt ved den =)

fredag den 8. august 2008

Skema etc.

Ja så kom den næste sending papirer fra SDU. Jeg har modtager en såkaldt Scienceguide til biologi linjen.


Den indeholder informationer om forskelligt "værd at vide", blandt andet hvad der skal foregå på introdagene og hvordan studierne kommer til at foregå og hvordan det ser ud med eksamener. Det som jeg synes så mest spændende ud var bare lige beskrivelsen af fagene, som jeg kom til at studse lidt over igen. Her er skemaet med kurser for 1. år på biologi.


Nu tog jeg godt nok billedet i en lidt grim vinkel, men det burde være til at læse. Da jeg gik på HTX var den del af matematikken jeg havde lettest ved umiddelbart integral- og differentialregning, og så vidt jeg har forstået er de værktøjer en stor del af "BioMat I". Så der falder jeg forhåbentligt ikke igennem, selv om matematikken er mit svageste led. Nu fik jeg ikke lige den del af skemaet med, men øverst på billedet, det som er venstre side i virkeligheden, ville man kunne se, at det først er i 2. kvartal matematikken starter, så jeg kan i det mindste lige komme ind i en god rytme inden det bryder løs. "Grundlæggende kemi" lyder umiddelbart som noget der tager fat lidt før det sted kemi b på htx sluttede.
Det jeg glæder mig mest til er "Biologi fra molekyle til økosystem" og "Evolution og livets oprindelse". Sidstnævnte er jo i virkeligheden skabelsesberetningen som den fandt sted uden for fiktionen :)

På nettet gik jeg så ind og slog op hvordan mit skema kommer til at se ud med disse fag, men det ser forfærdeligt rodet ud, så jeg vil blot sige at jeg ser ud til at have "fri" til at lave selvstudier om torsdagen og at onsdag er tætpakket fra start til slut.

Til sidst vil jeg lige nævne at jeg skal have en hvis Lektor Poul Nielsen, som jeg, hvis jeg ikke husker forkert, allerede har været til en forelæsning med, og han var ret interessant at høre på.


... 2 uger tilbage, så går det løs.

mandag den 4. august 2008

Her kommer lige en lille mellem-update. Jeg har ikke hørt noget nye fra SDU siden jeg sendte kortet med mit ønskede billede til studiekortet tilbage, så jeg går bare og venter og arbejder. Mere er der ikke at sige om det lige pt.

Til gengæld er jeg for alvor ved at få flyttet ting over i mit nye hjem.

Jeg vil her vise et tilfældigt billede af mit flytterod, som også bliver det første fra det ny sted. Resten røber jeg først om en uge til halvanden ;)


Det var desværre alt for nu, der kan jo heller ikke ske fænomenalt spændende begivenheder hele tiden. Jeg skal nok give den store tour-de-tornbjergkollegie på bloggen når jeg er der permanent om de 1-1½ uge.