tirsdag den 16. februar 2010

Bloggen er ved enden for denne gang

Jeg vil bare sige det kort:

Jeg er blevet træt af min blog. Jeg kan ikke finde mere der er relevant at skrive inden for temaet, så derfor lukker jeg den for nu.

MEN FRYGT EJ!

Jeg er blevet skribent på en anden interessant blog, som jeg synes du skal tjekke ud:

www.altingeromvendt.dk

Her vil jeg blogge om spil-relaterede nyheder.


Vi ses!

torsdag den 29. oktober 2009

læseplaner og artikler

Læseplaner er guds gave til... Ja, dem der nu har tænkt sig at læse pensum inden forelæsningerne, men det er åbenbart blevet skrottet i år. På første kvartal var de langsomme, denne gang tror jeg bare de har droppet det. Biochem kom op i går aftes engang, hvilket er fint nok, men resten mangler. Selv har jeg kun én dag tilbage af min ferie, og så står den på arbejde, så hvordan skal jeg nogensinde kunne forberede mig til den kommende uge? De må være de dovneste mennesker i verden de forelæsere, for det er jo ikke fordi boglisterne osv. ikke er blevet lavet. Jeg smuttede ned i boghandlen for at spørge om de dernede vidste hvilke bøger der var bestilt hjem til de enkelte fag, og det gjorde de sjovt nok. Altså har underviseren været inde og bestille bøger hjem. Hvor langt er der fra at gøre det, til at taste det ind i et word-dokument og smide det på blackboard?

Men så ligger der i det mindste et lille protip skjult der:

Protip #4
Hvis du mangler en læseplan, og derfor ikke har købt nogen bøger, så smut i boghandlen og spørg den glade mand med brillerne, han ved alt.


I øvrigt er den nye udgave af RUST lige kommet på gaden, hvor interviewet med mig er i. Det er egentlig udemærket synes jeg, men de har så valgt nogle uddrag her fra bloggen der er rimelig intetsigende, bedst som jeg havde siddet og sagt, at bloggen ikke skulle virke for dagbogsagtig. Lidt uheldigt. Men man er vel hykler.

torsdag den 22. oktober 2009

Hvad kan man som biolog?

Mange folk har på det seneste spurgt mig hvad en biolog arbejder som, og hvad jeg gerne vil lave. Jeg har lige fundet en fuld beskrivelse på www.ug.dk, som forklarer det hele, og så har jeg markeret det jeg gerne selv vil lave med fed skrift.

"Som biolog er dit område alt, der har med Jordens levende organismer at gøre.

Det kan være det usynlige, fx et molekyle i et protein, eller det kan være det store som regnskovenes betydning for jordens atmosfære. Mange biologer er ansat som forskere. Det foregår især på universiteterne, ved forskningsinstitutterne og i virksomheder i industrien.

I nogle tilfælde foregår forskningen ved at iagttage dyr og planter i deres naturlige omgivelser. I andre tilfælde kan den finde sted i laboratorier med avanceret apparatur. Den kan være ren grundforskning, men den kan også sigte mod praktisk anvendelse.

onsdag den 30. september 2009

Apropos

Jeg er åbenbart ikke den eneste der er vred på kantinens priser. Jeg blev interviewet til RUST her den anden dag, fordi jeg skriver denne blog, og i den anledning læste jeg den sidste udgave af bladet (oktober). Her har Morten Thrane skrevet en klumme om netop kantinen, som jeg i øvrigt synes rammer rimelig spot on, bare fra en mere cigaret-orienteret vinkel. Jeg kan kun anbefale at læse den. Nu må de sgu snart indse at deres priser ikke holder i den kantine!

Jeg kom i øvrigt først med en sviner Morten! ;)

 I øvrigt sagde jeg til interviewet, at jeg ikke synes en blog skal være dagbogsagtig opremsning, men ok, jeg falder vidst nogengange selv igennem på det punkt, selvom jeg prøver at holde mine indlæg historie-agtige og spændende når jeg kan. Dobbeltmoral er dobbelt så godt!

Later

torsdag den 24. september 2009

Foredrag

Vi havde møde i Bioteam for nogen dage siden, og der blev der talt en del om, at det ville være fedt hvis vi hver især begyndte at forberede nogle foredrag. De skal handle om biologi og grunden til at vi skal forberede dem er, at vi så kan komme ud og holde foredrag på gymnasier og derigennem skærpe interessen for biologi og gøre lidt reklamer for SDU. Der blev foreslået en del emner, og jeg tror selv, at jeg har slået mig fast på evolutionen. Det er trods alt det mest basale biologiske man kan vælge, og det er altid (synes jeg) interessant at fortælle om. Så når jeg ellers har noget tid til overs, så sidder jeg i denne periode og prøver at få læst op på evolution, så jeg kan bikse en præsentation sammen. Det kommer til at handle om grundlæggende evolution og mekanismerne bag, og så vil jeg bare gerne kunne overføre det til menneskets udvikling. Det vil altså sige, "hvordan er det moderne menneske opstået gennem evolution". Jeg tror nok at det skal blive spændende. 

Så var det jo alligevel ikke spild af penge, at jeg købte den bog om evolution sidste år!

Later

tirsdag den 1. september 2009

Kantinen

Det virker lidt som et mysterie når jeg tænker over det. Jeg forstår ikke hvordan Eurest kan få lov til at bestyre universitetets kantiner. Bevares, de laver da somme tider noget ok mad, og de har et fint nok udvalg. Priserne er dog fuldstændigt urimelige, når man tænker på hvem der skal handle der. Det ville være rart, hvis man som studerende kunne komme der hver dag, og samtidig vide at man havde råd til sin frokost. Sidste år var det ikke så slemt. Jeg kunne nøjes med kun at købe frokost, og så slippe 15-18 kroner når maden kom på vægten. Men i sidste uge følte jeg mig næsten økonomisk krænket, hvis man kan sige det sådan. Jeg puttede nogle nudler på en tallerken. Det mindede lidt om det man kunne få på en kina-restaurent der sælger china-boxes, men bare af en lidt ringere kvalitet. Til det tog jeg så en kold cola. Jeg forventede godt nok colaen ville trække lidt op, men så stor en portion nudler havde jeg heller ikke taget. Da jeg skulle betale bad de om 37 kroner! HVAD?! 37 KRONER?!? For de penge kunne jeg kræft edme være gået på McDonalds! Og hvad er det her? NUDLER! de burde koste en fucking femmer. SKAM JER!

Ja, så nu smører jeg madpakke hjemmefra igen....

mandag den 31. august 2009